Med mindre alenetid

Jeg kender mange, som har brug for at komme lidt ud blandt andre mennesker, når de har gået hjemme i noget tid med småbørn. Sådan har jeg egentlig ikke. Jeg har langt mere brug for bare at være lidt alene hjemme. Misforstå mig ikke; jeg elsker at være sammen med mine børn og med andre mennesker også – bare ikke hele tiden… Og helst ikke for mange på én gang.

Jeg er temmelig introvert og genererer dermed energi og overskud alene og i rolige omgivelser. Gennem skrivning, kreative og/eller praktiske sysler henter jeg energi til at tage ud og være sammen med andre.

Med en baby, der græder ind i mellem, en 4-årig, der snakker eller synger uafbrudt, en mand, der er glad for musik og en konstant moderat tinitus i ørerne, er det ikke meget overskud til at forlade hjemmet, der genereres i øjeblikket. Helst bliver jeg faktisk derhjemme hele tiden.

Erkendelsen af denne sammenhæng har taget mig lidt tid at nå, men det var en vigtig erkendelse for mig. Med den kan jeg bedre hvile i min immobilitet uden at føle – i alt for høj grad – at jeg børe gøre dit og dat og besøge den og den eller føle mig alt for doven, når jeg ikke har været hjemmefra i flere dage.

Så jeg håber på forståelse og tror på, at venner og familie kan holde til at blive nedprioriteret i en periode – med mindre de da kan finde vej ud til mig :)

Med mindre jeg skal gå helt i stå med at blogge…

Så må jeg hellere komme i gang igen…

Nu er det en måned siden at lillesøster blev født, og det er naturligvis derfor, jeg ikke har skrevet. Eller skrevet har jeg, men kun på det papir, der lige har været ved hånden, når jeg er blevet fanget under en sovende baby :)

Men nu tænkte jeg, at jeg ville forsøge mig med et indlæg skrevet på telefonen.

Denne blog handler som bekendt om at reducere overforbrug af ressourcer. Her tænker jeg naturligvis på alle de håndgribelige ressourcer som mad, tøj, møbler og lignende, som langt de fleste af os relativt let kunne mindske vores forbrug betragteligt af uden at gå synderligt på kompromis med vores levestandard.

Jeg tænker dog også på de noget mindre håndgribelige menneskelige ressourcer, som findes i os allesammen, og som mange overforbruger ligeså voldsomt som alt det andet. Vi driver rovdrift på os selv og på hinanden. Især som småbørnsfamilie kan det føles som rovdrift på menneskelige ressourcer, når min mand tager af sted på arbejde, inden børnene vågner og først er hjemme igen, når maden står på bordet. Hvorfor, vi har valgt at indrette vores samfund sådan, er mig helt ubegribeligt – især når der samtidig er så mange arbejdsløse. Lad os nu deles om det arbejde, der er i stedet for, at nogle må arbejde mere, end de ønsker, mens andre ikke kan få lov at arbejde overhovedet.

Det puslespil må kunne lægges bedre.

Med mindre utålmodighed

Vejret er så smukt i disse dage! Selv om det er temmelig koldt, lokker solen mig ud i haven. Vi overtog hus – og have – i sommer, og derfor er det særligt spændende at følge med i, hvad der kommer op ad jorden dette forår. Indtil videre er der både erantis og vintergækker, og til min store glæde er der også hyacinter på vej :)

20160216_141132 20160216_141127

Som en del af mission “mindre overforbrug” har vi også en plan om at undgå en masse nye indkøb til haven. Forstå mig ret, der skal helt klart plantes nye ting og sager – ikke mindst grøntsager – men drømmen er at skaffe planter ved at høste og formere frø og stiklinger fra familie og venner. Det er meningen, vi skal bo her længe endnu, så vi har (forhåbentlig) tålmodighed til at lade haven udvikle sig roligt. Det bliver ikke os, der farer afsted til planteskolen, fordi der partout skal være lavendler langs huset lige nu.

Da vi ikke har nået at høste frø hos familie og venner sidste efterår, står det dog lidt skidt til med planter til haven i år. Ikke at jeg ikke kan se det nyttige i skvalderkål og brændenælder, men jeg synes måske, også det kunne være rart med lidt blomster og grøntsager. Derfor søgte jeg lidt på nettet og faldt over siden gratisfrø.dk. Det er en side, hvorfra man kan bestille forskellige blomsterfrø ganske gratis. Bagtanken er blot at få flere blomster i verden. Jeg har bestilt en bunke forskellige blomsterfrø i aftes, og nu er jeg spændt på at se, hvad det kan blive til.

Havde det ikke været, fordi min terminsdato er så nær, og jeg ikke gerne flytter mig alt for langt væk hjemmefra, havde jeg bestemt også lagt min vej forbi Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg, hvor der i denne uge er frøbytte til den helt store guldmedalje. Se mere om frøbytte-arrangementer over hele landet her.

Selv om den store køkkenhave ikke bliver anlagt lige med det samme, er de første spæde skridt i haven dog taget. Min mor har leveret jordbærstiklinger til et bed, som vi anlagde i sensommeren. Dem er vi meget spændte på. Især vores datter på fire venter sig meget af mormors jordbærplanter.

Desuden kom en veninde i efteråret med en fin buket fra egen have. Heri var blandt andet en stenurt, som jeg synes var ganske fin. Da den hurtigt dannede rødder i vasen, stak jeg et par blomster i jorden uden for huset, og sørme om de ikke er begyndt at skyde nu. Det kan med tiden blive rigtig fint og ikke mindst give os snitblomster til buketter både til os selv og andre.

20160216_141220

Jeg drømmer også om at anlægge en hæk af havehibiscus, som jeg forestiller mig må være ganske lette at formere. Jeg nåede dog ikke at få taget stiklinger fra mors og svigermors buske i tide, så det projekt må vente til den kommende sommer. Der går nok ganske mange år, inden det bliver rigtig flot, men jeg er sikker på, at det vil være ventetiden værd.

Med mindre lillesøster skal sove uden dynebetræk

Med godt en uge til termin og en krop, der fortæller mig, at vi nok ikke skal vente så længe endnu på lillesøster, gik det op for mig, at vi slet ikke har noget sengetøj til babydynen!

Hvor de to sæt fra sidste omgang er blevet af, aner jeg simpelthen ikke. Måske har nogen fået dem – det håber jeg – og måske gemmer de sig bare… Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget! Det er jo en alletiders undskyldning for en dag ved symaskinerne :)

I princippet kan babysengetøj laves meget hurtigt. Af ét aflagt almindeligt dynebetræk, kan der blive fire dynebetræk til babydyne. Så er det bare klip-klip, sy-sy, trykknap/bindebånd i bunden og færdigt arbejde. Det kan klares af enhver med en symaskine.

Her har jeg lavet to babybetræk og et juniorbetræk af et almindeligt dynebetræk.
Her har jeg lavet to babybetræk og et juniorbetræk af et almindeligt dynebetræk

Nu er det jo bare tilfældet, at jeg elsker at sy og gerne vil øve mig og blive dygtig til det. Det er også mere tilfredsstillende at gøre lidt mere ud af det, så produktet bliver rigtig fint. Derfor har jeg også lavet en lidt mere avanceret version med pipingbånd og stofbetrukne KAM-knapper i bunden. Det er nu stadig ikke, fordi det er raketvidenskab.

Som tidligere beskrevet har jeg ønsket mig aflagt tøj mm., og min søde veninde kom med en pose for nylig. Heri lå dette nydelige sengetøj af det blødeste bomuld. Hvad det præcis er, de laver med hjørnerne af deres dyner, tør jeg slet ikke gætte på, men et par babydynebetræk kan det alligevel godt blive til.

betræk - før2

Når man vælger at sætte pipingbånd eller anden tittekant på, kan de eksisterende syninger ikke genbruges, hvorfor det også tager noget længere tid at lave. Det betyder bare enormt meget for det færdige produkt med sådan en kant, synes jeg.

betræk - piping4

Pipingbåndet kan enten købes færdiglavet eller du kan lave det selv. Laver du det selv, er der (næsten) ingen grænser for udseendet, da du kan starte med at lave dit eget skråbånd af dit yndlingsstof. Se fx en fin vejledning, Line har lavet her.

Jeg har lavet mit af et skråbånd fra stof & stil, som jeg har kastet min kærlighed på. Der er jo næsten ikke det, der ikke kan forbedres med en kant i den farve. Men pipingbånd er ganske let at lave selv, det kræver bare et skråbånd, en snor og en symaskine. Du kan finde en glimrende diy hos LaRaLiL, som generelt syr mange superfine ting. Afhængig af snorens tykkelse, skråbåndets bredde og syerskens niveau, kan det være en fordel ikke at klippe skåbåndet igennem på langs, selvom det koster det dobbelte i skråbånd.

Det færdige betræk med pipingbånd og stofbetrukne KAM knapper
Det færdige betræk med pipingbånd og stofbetrukne KAM-knapper

En af de helt store fordele ved at lave baby- og børnesengetøj ud af aflagt voksensengetøj er, at stoffet allerede er vasket mange gange og dermed renset godt igennem for alle de væmmelige kemikalier, som er i nyt tøj og stof. Mit nylavede betræk ryger dog alligevel lige en tur til vask, fordi pipingbåndet ikke har været vasket og kommer til at ligge lige op i hovedet på baby, og det går jo ikke! Men så er det jo godt, jeg også lavede den simple version, hvis hun nu dukker op inden det er vasket.

Så mangler vi bare en seng… og et puslebord… og lillesøster:)

Med mindre tavshed

Nu er der gået lidt (for) lang tid, siden jeg har skrevet – eller i hvert fald udgivet – noget her på bloggen. Jeg har funderet over hvorfor.

Der kan være flere grunde, fx:

  • at jeg er træt, fordi jeg er højgravid og mor til en 4-årig
  • at jeg har travlt med at forberede hjemmet til dels en hjemmefødsel, og dels til den første tid med baby
  • at min blog beder mig om at opdatere og lave back-up, og jeg ikke orker at sætte mig ind i alt det tekniske, selv om jeg er klar over, at det er vigtigt

Men hvis jeg nu skal være helt, helt ærlig, så er ovenstående, omend reelt nok, bare småting. Den helt grundlæggende årsag til tavsheden kan jeg kun tilskrive svigtende tro på bloggens egentlige berettigelse. En lille, men ganske forfængelig og højtragende del af mig havde nok forestillet sig, at jublen ingen ende ville tage, når først jeg begyndte at skrive offentligt. Det er ingenlunde tilfældet. Kun ganske få kommentarer er det blevet til, og ingen efterspørgsel på nye indlæg. Hvem læser overhovedet det, jeg skriver? Måske ingen?! Hvad får eventuelle læsere ud af det? Måske ingenting?!

Når jeg tænker på, at jeg selv så godt som aldrig efterlader kommentarer på andre blogs, selv om de ofte inspirerer mig meget, tænker jeg, at det måske også kan være tilfældet her. Jeg har da lov at håbe. Uanset hvad, må jeg minde mig selv om, at jeg holder meget af at skrive. Jeg skal skrive, fordi jeg kan lide det og ikke af hensyn til læsere, der måske, måske ikke eksisterer. Derfor vil jeg skrive om det, der optager mig i nuet og ikke skele (ret meget) til, om det nu er varieret nok, eller hvem jeg henvender mig til. Jeg skriver, fordi jeg har lyst, og det er bloggens berettigelse. Hvis du vil læse med, er det alletiders. Hvis du vil kommentere mine indlæg, er du meget velkommen, det betyder nok mere end du lige tror.

Tak.

Med mindre arbejde

Inden sommerferien skrev jeg speciale. Jeg havde ikke SU til at bruge mere end 4 måneder på at skrive det, så jeg knoklede på – vel vidende at udsigten til at få job efterfølgende var temmelig lille. Imens lykkedes det at blive gravid, hvilket ikke just motiverede min jobsøgningsindsats. For helt ærligt, hvem ansætter en gravid? Det er der sgu da ikke nogen, der gør.

Derfor tænkte jeg, at jeg i stedet ville bruge min tid på at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg gerne vil lave. Hvilken hylde skulle jeg egentlig placeres på, og havde jeg overhovedet lyst til at ligge på nogen hylde? Jeg havde mange påtrængende tanker om iværksætteri, freelancearbejde og lignende. Det, der startede som en engageret og motiveret søgen efter min karrierevej, lod sig dog hurtigt bremse i mødet med a-kasse og jobcenter. Når jeg endelig var færdig med at udfylde diverse blanketter, lede efter jobs (jeg alligevel ikke ville få), skrive og sende ansøgninger og rende til diverse mere eller mindre relevante møder, var min jobsituation det sidste, jeg orkede at bruge mere tid på at overveje. Så den udefrakommende indsats, der blev lagt for at få mig i job, blev i første omgang faktisk en stopklods i min selvransagelse efter min karrierevej.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det samme gør sig gældende for alle mennesker, som rammes af arbejdsløshed, men jeg tror helt oprigtigt på, at vi som samfund ville komme længere ved at vise tillid til, at arbejdsløse gerne vil arbejde. I stedet for at presse på med mødepligt og kontrol kunne vi nå langt med tilbud og kvalificeret vejledning. For mig kunne det have betydet, at jeg på nuværende tidspunkt havde skabt mig et job eller i hvert fald var nået længere i processen mod at komme i arbejde. Hvis jeg da skal have et arbejde…

Med mindre to-do

En klog kvinde rådede mig for nylig til aldrig at have mere end 3 punkter (eller var det 5?) på min to-do-liste. Eventuelt kunne jeg starte med at lave en ”normal” lang liste og så prioritere de 3 vigtigste ting. Det er altså virkelig godt!

Væk med den demotiverende lange to-do-liste
Væk med den demotiverende lange to-do-liste

Førhen var mine to-do-lister ofte så lange, at jeg langt fra kunne nå at løse alle opgaverne. Sidst på dagen sad jeg tilbage med en følelse af utilstrækkelighed. Jeg havde ikke nået det, jeg skulle, og jeg levede dermed ikke op til mine egne forventninger. Efter mange dage, der ender med den følelse, kommer måske en dag følelsen af slet ikke at magte at gå i gang med to-do-listen, fordi det jo alligevel ikke vil lykkes at nå det hele. Intet sted blev der plads til at anerkende de 8 ud af 10 punkter, der var blevet gennemført, kun de to ”fiaskoer” fik lov at fylde.

Når to-do-listen ikke rummer mere end 3 punkter, er det næsten garanteret, at jeg når dem. Jeg når ofte også flere andre ting. Måske når jeg faktisk det samme eller endda mere, end jeg gjorde, da listen var lang. Nu er følelsen bare en ganske anden. Jeg fik faktisk løst de 3 opgaver og endda også gjort nogle ekstra ting desforuden. Forrygende. Hvor er jeg egentlig effektiv!

Du skulle prøve det.

Med mindre dårlig samvittighed

Nogle gange kommer jeg ingen vegne, fordi jeg ikke kan komme i gang. Det er vildt utilfredsstillende. Opgaverne hober sig op foran mig, to-do-listen bliver længere og længere, og jeg opgiver næsten, inden jeg kommer i gang. Jeg får ikke engang gjort de sjove hobby-agtige ting, selvom jeg måske har lyst, fordi det føles lidt for dårligt at tage sig tid til at ”lege”, når det roder i køkkenet, og vasketøjskurven ikke længere kan lukkes. Resultatet bliver, at ingenting bliver gjort – hverken det sjove eller det mindre sjove, og det er da dumt! Så var det da bedre, om jeg havde droppet selvpiskeriet og bare sat mig ind til den symaskine og ”leget”. På den lange bane er det sikkert godt givet ud at tage sig tid til at lave noget sjovt. Derigennem genereres måske endda netop det gode humør og overskud, som kan få det rodede køkken til at fremstå som en mere overkommelig opgave. Det tror jeg i hvert fald på.

Jeg er desværre ikke ret god til det selv, men det gad jeg virkelig godt at være. I mit hoved fungerer logikken mere ”omvendt”. Altså en tankegang eller logik, der siger ting som: ”hvis du lige sætter en vask over først, må du gerne sy lidt, imens maskinen vasker”. Jeg skal ligesom kunne retfærdiggøre over for mig selv, at jeg har fortjent at bruge tid på min hobby. Sådan har mine tankemønstre været i mange år, måske altid, og det bliver hårdt arbejde at vende dem om. Jeg vil forsøge alligevel, for jeg tror, jeg vil blive et gladere menneske af at tænke anderledes.

Tankemønstrene gælder ikke kun i forhold til min egen adfærd, men også min mands. Han er langt bedre end jeg til at tage hobby-projekterne frem uden først at have klaret det huslige arbejde. Eller rettere, det var han i hvert fald engang. Jeg oplever, at det udjævner sig mere og mere. Måske er det en ansvarsfølelse, der følger med at blive husejer? Måske er det en følge af at have en kone, der bebrejder en, hvis man gør noget andet end det, hun lige synes, man burde? Måske er det en blanding. Men hende der konen, hende vil jeg bestræbe mig på at forbedre. Jeg tror på, at det vil gøre os gladere, hvis vi holder op med at bebrejde os selv og hinanden det, der ikke bliver gjort og i stedet fokuserer på alt det, der bliver gjort. Det er ikke kun børn, der trives langt bedre med anerkendelse end med skældud og bebrejdelser.

Lad det være mit nytårsforsæt for 2016

Godt nytår!

Med mindre nyt og mere redesign

Jeg lovede i et tidligere indlæg, at jeg ville vende tilbage til, hvad der egentlig kom ud af, at jeg i år havde lavet en lidt anderledes ønskeliste. Der kom blandt meget andet det her ud af det:

20151215_111902

3 sække fyldt med aflagt tøj! Personligt var jeg lykkelig og havde på stedet lyst til at sende mine gæster hjem og sætte mig ind til symaskinen. Men det havde nok alligevel været upassende.

Ud over at der var omtrent 10 stykker tøj, som røg direkte ind i mit klædeskab, var der massevis af redesign potentiale. Det første, der røg under saksen, var denne t-shirt:

20151217_210319

Den havde gjort sit som t-shirt, men havde i mine øjne helt åbenlyst potentiale. Der er godt med stræk i stoffet, og jeg overvejede mest, om den skulle genoplives som leggins eller bukser. Printet fik mig dog til at vælge bukser.

Jeg klippede efter et af mine foretrukne babybuksemønstre, som jeg – vist nok – har lavet med udgangspunkt i et mønster fra bogen: “Børnetøj i strækstof 0-4 år” af Beate Larsen. Jeg tilføjede en god bred ribkant foroven og i benene – sort for at fremhæve den sorte skrift på stoffet. Ribstoffet var nyt, men kanterne kunne principielt være lavet af fx et par udtjente voksenleggins. Et par leggins som egentlig er ok i stoffet, men måske har et hul – det kunne være på inderlårene… har jeg hørt;) – kan redesignes til mange forskellige stykker børnetøj.

20151220_134724

Tilbage til bukserne. Alle mønsterdele blev overlocket sammen. Jeg investerede ret hurtigt i en overlocker, da jeg begyndte at sy. Især til børnetøj i strækstof er det altså bare meget bedre – og nemmere – end på en almindelig maskine.

Og voilá! Et par “nye” bukser til den kommende lillesøster. Hvad synes du, blev de ikke lidt fine?

20151220_142950

Med mindre global opvarmning

Så skete det også for mig. I lørdags fyldte jeg 30! Jeg har aldrig haft problemer med at blive ældre, dels fordi jeg ELSKER fødselsdage, og dels fordi jeg har meget få mennesker i min omgangskreds, der er yngre end mig. På den måde er alle jeg omgås fyldt fx 30 flere år før mig, og jeg bliver ikke gammel i forhold til de andre. Smart ikke? 😉

20151215_110644

I år var lidt anderledes – ikke sådan forstået, at det gav anledning til krise at fylde 30, men det var alligevel lidt værre end tidligere. Jeg forestiller mig, at 40 kunne gå hen og blive lidt slemt. Måske er det noget med at nå en alder, som man kan huske sine forældre have. Jeg mener, 40 det er jo sådan noget, min mor fylder, eller engang gjorde hun i hvert fald…

Men anyway, jeg havde en dejlig fødselsdag med familien, som i fin stil havde respekteret min lidt utraditionelle ønskeseddel. Det skal I nok høre mere om senere. For nu bliver jeg nødt til at rette min opmærksomhed mod den helt specielle gave jeg – og resten af kloden – fik af verdens ledere i lørdags. Efter noget, der ligner 20 års forhandlinger, lykkedes det netop på min 30 års fødselsdag at lande den klimaaftale, som kan blive så afgørende for jordklodens fremtid. Aftalen, der har til hensigt at holde den globale opvarmning under 2 grader. For den fødselsdagsgave siger jeg MANGE TAK! Men jeg siger også: DET VAR FANME PÅ HØJE TID!!!

For nu vil jeg tillade mig at se aftalen som et vigtigt skridt i den rigtige retning, omend der skal handling – meget handling – til for at overholde de fine intentioner. Men jeg håber inderligt, de mener det – de magtfulde mennesker verden over. Inden det er for sent.